Historie

Borgerforeningens historie

Stationsbyen

I middelalderen var navnet på vores by ”Ouby”, hvilket betød byen ved Åen. Senere blev navnet udvidet til Nørre Aaby, da der fandtes andre Aaby’er på Fyn. Nørre Aaby er altså en gammel landsby, der havde kirken som centrum. Gennem udgravninger ved Kirkevej, er det også bevist, at landsbyen eksisterede for 2000 år siden,  idet der er fundet stolpehuller fra jernalderhuse.

I 1865 blev Dronning Louises Jernbane anlagt over Fyn med holdepladser i nærheden af landsbyerne. Afstanden til landsbyerne var nødvendig, da beboerne ikke ønskede dette ildsprudende uhyre (lokomotivet) tæt på deres gårde og dyr.

Derfor opstod Nørre Aaby Stationsby i en afstand af ca. 1 kilometer fra kirken. I starten fandtes der kun meget få huse i stationsbyen, men i 1880’erne og 1890’erne begyndte det at gå hurtigt fremad. Det var af stor betydning for byens udvikling at Rasmus Andersen nedsatte sig som knivsmed i byen i 1891, samt at han byggede sin første cykelfabrik på Østergade i Nørre Aaby i 1896 og de nuværende bygninger på Grandvej i 1909-1912..

Allerede i 1904 var Rasmus Andersens virksomhed ”Grand” blevet arbejdssted for 20 familer. Dertil kom byens 2 store købmandsforretninger og et antal håndværksfirmaer.

Efterhånden som byen bredte sig ud fra Stationsbygningen (som lå hvor Brokiosken findes i dag), opstod der mange behov for at løse problemer i dagligdagen i fællesskab. I den forbindelse skal man huske på, at myndigheden over den hurtigt voksende stationsby var Indslev-Nørre Aaby Sogneråd. Sognerådet var fra gammel tid naturligt sammensat af landbefolkningen og havde i mange situationer ikke den store indsigt (og økonomiske midler) til at holde trit med en stationsbys vækst – herunder helt konkrete ting som kloakering, anlæggelse af fortove, snekastning, damptromling af hovedgaderne (grusveje), plantning af træer langs vejene etc. Samtidig manglede borgerne i Stationsbyen også et forenings-samlingssted for det selskabelige liv.

 

Stiftelse

Efter forudgående snak i byen hen over sommeren 1904, blev der indkaldt til stiftende generalforsamling på Gæstgivergården lørdag den 29. oktober 1904.

Nørre Aaby Borgerforening blev nu stiftet, og dens første bestyrelse kom til at bestå af: Fabrikant Rasmus Andersen – Købmand Th. Sørensen – Mejeribestyrer Petersen – Møller Rasmus Ibsen – Politibetjent J.P. Kjeldsen – Gårdejer Peter Larsen – Gårdejer Lars Hansen.

Fabrikant Rasmus Andersen, som helt klart fremstod som en af de største foregangsmænd, blev valgt til foreningens første formand. Hans formandsperiode varede fra 1904-1908.

I protokollerne kan vi se, at de selskabelige tiltag i de første år omhandlede sommerudflugter, juletræsfester samt den årlige stiftelsesfest på Gæstgivergården den 29. oktober. Vi kan ligeledes se, at medlemsmøder altid afholdtes lørdag aften på Gæstgivergården. Det var jo før TV-et blev opfundet og søndag var den eneste fridag.

Foreningskontingentet blev i 1907 fastsat til 1 krone halvårligt.

 

De første 10 år

Vi kan ligeledes se hvilke tiltag Nørre Aaby Borgerforening tog sig af i de første år.

Vi udvirkede, at der afholdtes torvedag hver onsdag.

Vi sendte en ansøgning til Ministeriet, om at der må afholdes 2 årlige markeder i byen.

Da postombringelse skete 1 gang daglig ved et landpostbud, søgte vi  Jernbanedirektoratet om at få eget postbud i stationsbyen med udbringning af post 3 gange dagligt. Ansøgningen bevilgedes – dog kun med 2 daglige udbringninger.

Vi sendte en klage til Sogerådet over den manglende oprensning af grøfter langs Møllergyden (Kirkevej-Østergade-Svinget-Vibyvej).

Vi ansøgte om bedre belysning af jernbaneoverkørslen mellem Østergade og Svinget (det var før Stortunnellens tid).

Vi gav tilskud til anlæggelse af fortov mellem Jernbanestationen og Mejeriet (fra Brokiosken til Aavænget).

Vi kan se at foreningen havde en effektiv indkaldelsesmetode. På et bestyrelsesmøde den 18. december 1907 blev det vedtaget at indkalde alle beboere i Stationsbyen til et møde på Gæstgivergården søndag den 22. december – altså 4 dage senere. Anledningen var en henvendelse til Mejeriet ”Aalund” om en mere hensigtsmæssig mælkeforsyning i byen.

På det politiske felt indkaldte foreningen i 1909 til stormøde på Gæstgivergården. Her mødte 50 vælgere frem, og valgte 2 kandidater fra Stationsbyen til det kommende Sognerådsvalg.

 

Teknisk Skole

I 1909/1910 skabte Borgerforeningen grundlaget for oprettelse af Nørre Aaby Tekniske Skole. Træhuset på hjørnet af Aavænget og Søndergade blev indrettet til undervisning, og de første lærere var tømrermester P.G.Nielsen og ingeniør Blichfeldt.

Skolen blev på adressen i Aavænget i 26 år, men med et stigende elevtal blev bygningen efterhånden for lille. Borgerforeningen købte i 1934 en grund (Rønnevej 2) af gartner Anders Pedersen. Her byggede man i 1935 en stor moderne teknisk skole med bolig på 1. sal.

Under 2. verdenskrig var Skolen besat af den tyske værnemagt flere gange. I april 1945 udtalte skolens forstander snedkermester M. Hansen, at undervisningen af 34 elever blev gennemført trods indskrænkede forhold.

Teknisk Skole i Nørre Aaby lukkede i 1960, og bygningen blev solgt til Postvæsenet for kr. 60.000 til overtagelse den 1. august 1961.

 

Nørre Aaby Hotel

I 1876 solgte købmand Jørgen Jensen sin købmandsforretning på Svinget 1 til Thidemann. Jensen havde hele tiden haft et lille gæstgiveri i forbindelse med forretningen, hvilket var meget almindeligt i gamle dage. Lige overfor byggede han nu en helt ny gæstgivergård på adressen Jernbanevej 1.

Gæstgivergården havde siden Borgerforeningens start i 1904 været stedet, hvor møder og arrangementer blev afholdt. Gennem årene har der været mange forskellige ejere af stedet.

Omkring 1960 var gæstgivergården meget nedslidt, krævede kapital og var svær at sælge. På et bestyrelsesmøde i 1962 diskuterede Borgerforeningen hotellets situation og om man evt. skulle købe det. Der blev nedsat et hoteludvalg, der skulle undersøge mulighederne. Efter et stykke tid meddelte ingeniør A. Knudsen og 3 medlemmer fra Borgerforeningen, at de havde købt Gæstgivergården, og at de ønskede at oprette et A/S Nørre Aaby Hotel.

Byens erhvervsliv samt mere end 100 borgere købte aktier i Hotellet, og Borgerforeningen vedtog at støtte sagen, og tegnede aktier for 15.000 kr., samtidig med at man ydede et lån til A/S-et på 20.000 kr. På det tidspunkt havde Foreningen netop modtaget pengene fra salget af Teknísk Skole.

Med disse transaktioner var Nørre Aaby Borgerforening med til at sikre Hotellets overlevelse.

I 1973 blev Hotellet solgt til værtsparret Inga og Alex Larsen. Få år senere indtrådte Ingelise og John Larsen som medejere. Disse 4 personer drev nu Hotellet gennem mange år, og solgte til sidst til Brødrene Andersen.

I 2009 udbrød der brand i hovedbygningen, og Hotellet blev så beskadiget, at det blev besluttet at nedrive hele bygningskomplekset. Derved mistede byen sit mødested gennem 133 år.

 

50 års jubilæet

Den 30. oktober 1954 var der feststemning på Nørre Aaby Hotel, hvor salen var fyldt med 150 borgere. Formanden gartner E. Kaspersen udtrykte sin store glæde over en stærk og handlekraftig forening, hvor medlemmerne (borgerne i byen) havde haft stor indflydelse.

Der blev holdt mange taler, bl.a. af skolebestyrer Poul Runge. Han omtalte bl.a. at 6 år efter Borgerforeningens start, blev der stiftet en ny forening i byen, der hed Håndværker- og Industriforeningen. Denne forening eksisterede i 30 år indtil 1940, hvor de to foreninger blev slået sammen til én, og fik navnet Nørre Aaby Borger- og Håndværkerforening.

Det skal her bemærkes, at på generalforsamlingen i år 2000 blev det besluttet at vende tilbage til det oprindelige navn fra 1904 – Nørre Aaby Borgerforening.

 

 

100 års jubilæet

Ved jubilæet den 29. oktober 2004 udtrykte formanden afd.direktør Henning Mejer Mortensen håb om, at Nørre Aaby Borgerforening også fremover kunne være et ikke-politisk talerør overfor ”Den nye Storkommune”, som den hidtil havde været overfor de andre myndigheder gennem årene – Indslev/Nørre Aaby Sogneråd, Nørre Aaby Sogneråd og Nørre Aaby Kommune.

I anledning af jubilæet havde bestyrelsen bedt Jes Simonsen om at lave et logo til Borgerforeningen. Det nye logo, der gemmer lidt af det gamle Nørre Aaby, nemlig Thorshammeren, pryder således det lille jubilæumsskrift, der blev udgivet i dagens anledning – forfattet af Hans Buch og Henning Mejer Mortensen, begge med tilknytning til Lokalarkivet.

Bestyrelsen havde valgt at markere dagen med et stort koncertprogram på Viby Efterskole med Odense Politiorkester, kor og solister.

 

De seneste 20 år

Mange projekter har passeret Borgerforeningens ”bord”. Her skal omtales nogle eksempler.

 

I 1994 gjorde vi DSB og Kommunen opmærksom på den farlige situation, der herskede på Jernbanestationen.

Man skulle gå over det østgående spor for at komme med toget mod Middelfart. Alle i byen kunne høre højtaleranlægget ”Gå ikke over sporet, der kommer tog”. I de følgende år deltog Borgerforeningen i møder med DSB og Kommunen.

Efter mange års tovtrækkeri blev der i 2000 opført en tunnel fra Jernbanevej til Rønnevej, og den farlige overgang kunne sløjfes.

 

I 2003 meddelte Kommunen, at man ønskede at fjerne gangbroen over Tunnelvej. Borgerforeningen protesterede, og argumenterede for, at Kommunen burde erstatte broen med en ny. Dette vandt efterhånden gehør, og i 2008 blev den gamle faldefærdige bro nedrevet, og erstattet af en moderne gangbro i glasfiber.

 

Borgerforeningen har endvidere kæmpet for en cykelparkering ved den nye perron på Rønnevej samt for, at vi fortsat har en flot julebelysning i hovedgaden i december måned.

 

I 2009 dannedes der et Flaglaug i Nørre Aaby under Borgerforeningens vinger. Vi overtog hele flagalleen fra Handelstandsforeningen (der var ophørt) bestående af ca. 75 stænger og flag. Vi indkøbte en trailer til opbevaring og transport af materiellet. Flaglauget sørger i dag for flagning i byen på udvalgte dage.

 

I 2010 stod vi for overrisling af det grønne område ved Æblehaven, og etablerede en skøjtebane med belysning.

Dette tilbageblik (skrevet i 2012) viser vores berettigelse, og det er vores håb, at borgerne i Nørre Aaby også fremover vil støtte Borgerforeningen, således vi fortsat kan være talerør for byen.

 

Nørre Aaby handelsstandsforening har overdraget flagallen til os.

Flagallen benyttes ved byens mærkedage: valg, påske, konfirmation osv. og administreres af en initiativgruppe.

Der er lukket for kommentarer.